Hvad er Aloe Vera?

Aloe Vera planten

Aloe Vera L. kaldes også Aloe Barbadensis Miller. Den er en ud af en slægt på over 300 arter af Aloe, hvoraf kun meget få arter har særlige egenskaber som Aloe Vera. Planten stammer oprindeligt fra Afrika - formodentlig Nordafrika. Det er en sukkulent plante, som kun vokser i subtropiske og tropiske egne, hvor der aldrig er frost.

To dele af planten anvendes:

Det er vigtigt at vide, at de to dele af planten kan anvendes - men med vidt forskellige virkninger

1. Gelen inde i bladet (1 på billedet) blev og bliver brugt til behandling af alskens forskellige tilstande - det er denne gel, som giver lindring og virker genopbyggende på solskoldet hud, insiktbid, smårifter, rødehaler og andre hudirritationer. Bliver gelen forurenet med den gule saft (3) kan den gavnlige effekt af gelen nedsættes.

2 + 3. Den gule saft, der kommer fra cellerne lige under den grønne bladhud (2 & 3 på billedet), blev især i begyndelsen af dette århundrede udvundet fra en del forskellige Aloe arter og brugt som et meget effektivt afføringsmiddel, som det dog var svært at styre doseringen af. Ved udvortes brug virker saften hudirriterende. I ældre farmaceutiske håndbøger er det denne gule saft, der henvises til under omtalen af Aloe.

Den gule saft indeholder forskellige Anthraquinoner (HAD’S), bl.a. Aloin. Det blev i marts. 2021 ulovligt at sælge Aloe Vera i EU, til indvortes brug, med mere end 1 ppm HAD` også kaldet hydroxyanthracener

 Jvf. EU Commission Regulation 2021/468

Aloe Vera historisk set

Første gang man på skrift hører om Aloe Vera er fra "Papyrus Ebers" - et ca. 3000 år gammelt egyptisk skrift, der i dag findes på Universitetet i Leipzig. Der er adskillige senere skriftlige vidnesbyrd om Aloe Vera'ens helbredende virkninger bl.a. fra det gamle Grækenland. Det siges fx, at Aristoteles overtalte Alexander den Store til at erobre øen Sokroto ved Afrikas østkyst med det formål at få nok Aloe til hans soldaters sår. 

Fra det gamle Egypten og Grækenland spredtes planten østpå til Indien, Kina, Sydøstasien og Sydeuropa. I 1500-tallet blev den bragt over Atlanten til Mellemamerika og Sydamerika. Især i subtropiske og tropiske egne af verden er Aloe Vera i folkemedicinen blevet brugt udvortes og indvortes fx udvortes til heling af brandsår, sår, hudafskrabninger og andre skrammer.

Aloe Vera var før 2. Verdenskrig ret kendt i Danmark. Det var almindeligt at have en 'brandplante' stående i køkkenet. Når man brændte sig, skar man blot et lille stykke af bladet og smurte det på forbrændingen, så lindrede det og helede hurtigere.

Brug af Aloe Vera i nyere tid

Fra 1930'erne og 40'erne findes en del videnskabelige beskrivelser om Aloe Veras virkninger, men først i midten af 1960'erne finder man metoder til at stabilisere og konservere bladgelen. Derefter begynder man at bruge Aloe Vera i kosmetikprodukter i USA pga. dens fugtighedsgivende og blødgørende og regenererende effekt. Derved spredes anvendelsen af planten til de tempererede dele af USA og resten af verden. Som markedet voksede blev videnskaben igen interesseret i planten, og i de sidste årtier er der udført mange forsøg overalt i verden og skrevet en mængde artikler både hvad angår virkning og fastholdelse af virksomme stoffer i den stabiliserede gel.

Aloe Vera i kosmetikprodukter

På baggrund af de lovende resultater fra de seneste videnskabelige undersøgelser med Aloe Vera, tilsætter dele af kosmetikbranchen nu Aloe Vera til snart sagt hvad som helst; men desværre angiver mange firmaer hverken, hvor mange procent Aloe Vera, der er i produktet, eller hvilken kvalitet, der er anvendt.

Aloe Vera er ganske dyrt at håndtere, hvis det skal have en kvalitet, der er anvendelig til farmaceutisk og kosmetisk brug. Fremstillingen skal foregå meget omhyggeligt og skånsomt for at få den bedste kvalitet, hvor alle genopbyggende og fugtighedsbevarende egenskaber er bevaret. Der er derfor god grund til at være kritisk med, hvad man køber. Koncentrationen af Aloe Vera i kosmetikproduktet skal nemlig i følge den amerikanske sundhedsstyrelse (FDA) være mindst 5 - 10% blot for at afhjælpe hudirritationer. Hvis egentlig genopbyggende effekt ønskes skal koncentrationen være langt højere.

For AVIVIR er det vigtigt, at produkterne lever op til det, forbrugerne bør forvente af Aloe Vera. Alle vore produkter har derfor det højst mulige indhold af Aloe Vera (ACTIValoe®).

Mere om ACTIValoe®

Du kan være tryg med AVIVIR

Om vores certificeringer og mærker

 

Alle AVIVIR produkter